logbog

 Torsdag d.28 September 2006 | Michael | Tanker om livet
Bølgerne slog kraftigt imord skibets slagside. Skummet piskede ind over dæk og vaskede synderne væk. Det mørke krusede vand var så ganske ubamhjertigt og forsøgte med fandens vold og magt at flå skibet fra hinanden. De kraftige egetræs bjælker knagede og bragede, som fortabte sjæle i kampen mod skærsilden.

Kaptajnen stod ved roret, med et manisk glødende blik i øjnene og sprudede kommandoer ud til de gennemblødte matroser. Hans barkede næver havde et fast tag om det bejdsede træ. De selvsamme barkede næver, der aftenen før havde holdt omkring en af de unge matrosers nøgne hofter skulle nu redde deres liv.

Ind i mellem druknede hans ord i de kraftige smæld fra sejldugen og bølgernes brusen. Det sidste man hørte ham sprude var "Er det godt eller skidt at ha ild i piben, hvis man er en organist?" Da den massive mast gav efter for sine prøvelser og knak. Koldt, forkomne og kuldsejlede, skibsbrudne.... var de sidste ord i skibsloggen.

Og pludselig virker det en smule banalt, at sidde og blogge hjemme i sin varme stue.

Det er ganske fascinerende hvad webloggere blogger om.. Nogen blotter deres ganske inderste og hos andre, er det mest vedkommende der er sket i deres liv, at de spiste en ostemad med sennep til frokost. Jeg skriver bare fordi jeg ikke kan lade være...

Sidst spist. Kl.11:35 - 1½ skive fuldkornsrugbrød til 3,95,- med Kærgården og røget ørred.

Blondiner

 Onsdag d.27 September 2006 | Niels | Waste of time
En unavngiven blondine sad og morede sig lidt over en af de der danske spil reklamer, med blondiners lidt for bogstavelige forestilling om fodbold. "Så dumme er blondiner da ikke" fik hun sagt lige før hun tilføjede "Hvad!? Jeg troede ikke at det hed ishockeybold"!

Thanks for proving the point...

TO DO!

 Tirsdag d.26 September 2006 | Michael | Tanker om livet
To do listen... Et rigtigt godt redskab, til at få struktureret ens hverdag. Et redskab, som når det fungere, bare får tingene til at glide i olie, køre på skinner, naboen smiler, fremmede holder døren og fuglene kvidre. Initiativ, skaber initiativ, en positiv iteration og man når bare utroligt langt, med lidt god planlægning... Lallalalala!!

To do listen... Et mentalt tortur redskab, til at få struktur på ens dårlige samvittighed. Et redskab som når man kigger på det, er en løftet pegefinger, hvor afsender og modtager er én og samme person. En lussing manifesteret i papirform ved egen kraft. En itererende ond cirkel der vokser sig til en vortex, som suger dig ind og slynger dig rundt til du er mere rundtosset end en klovn på crack i en dødsdrome, på en motorcykel med fuld tank hvor gaskablet har sat sig fast. Til sidst er det eneste der glider i diesel olie, dagene i dit liv, som er et løbsk godstog hvor chauføren har fået et slagtilfælde. Du ligger urokkelig på skinnerne, afventende. Tonsvis af gulnet og krøllet papir presser din brystkasse mod det kolde stål. Tonsvis af papir med tusinde af gode intensioner som aldrig blev til noget. Naboen smiler, men kun fordi han hader dig og nyder synet af dit liv der langsom går til grunde. Dørene i dit sind, smælder om ørene af dig mens du cikler rundt i manegen, på din ethjulede, balancerende, insisterende. En fugl skider dig i hovedet og flyver skræppende væk, da godstoget nærmer sig med sine store tunge skumgummihjul... Planødelægning...  Lallalalala!!

 

Er det godt eller skidt, at være gartner, hvis man ikke har noget at "have" det i??

Integration

 Fredag d.22 September 2006 | Ikeaboy | Waste of time
Hvordan skal vi kunne integrere nogensomhelst fra andre kulturer, når vi ikke engang kan integrere Sjælland?

Påstand 1: Danmark. Stort nok til at være et land... Lille nok til at være en subkultur!!

Påstand 2: Muhammud krisen er det bedste, der er sket for integrationen på verdensplan!!

Påstand 3: Jeg aner ikke hvad jeg taler om og burde bare lukke tandkassen.

Er det godt eller skidt at være farmaceut, hvis man ikke kan tage sin egen medicin?

Skel

 Torsdag d.21 September 2006 | Michael | Waste of time
Hørt til lerdueskydning på Lars Tyndskids mark: "Hwaaaa, ved du hvaffor noen ænder man må skýd hele året??" Den anden klør sig under kasketten, "næææj!!" "Det er sjællænder da, jow jow."KLAR!! - PLAF PLAF.

Og en lille en til Mads: Er det godt eller skidt, at være selvstændig elektriker mester, hvis man er en dårlig leder??

Jeg tror jeg har sprunget en sikring, lyset er tændt men der er ingen hjemme!!!

Godnat.

Kendt

 Onsdag d.20 September 2006 | Michael | Tanker om livet
Alle vil være kendt, men hvis alle var kendt, ville ingen være kendt! Erkend istedet, at den sande diferentiering ligger i, at kende sig selv.  

En ting jeg har tænkt over - Er det godt eller skidt, at være kassedame hvis man har små kasser??

KAFFE

 Onsdag d.20 September 2006 | Michael | Tanker om livet

Jeg laver en kop mokka
Dem der ik' ka li kaffe ka bar fuck af
Nymalede bønner, der kæles for detaljen
Tjæren skal være stærk og krakelere emaljen

Bønner fra Brasilia, forfinede uden at være dekadent
Så kan I lære, rigtig kaffe er ikke instant
Smagen er kraftig og aromatisk som intet andet
Føler nydelsen og koffeinen breder sig som ringe i vandet


Du spærre mine øjne op når jeg er træt
kvikker mig op, når jeg har drukket tæt
Du amfetamin beslægtede naturmedikament
på mine knæ for dig amen, som en psykotisk gadeprædikant


Duften ubeskrivelig, kildre skjulte centre i ens hjerne
Minder længe væk, dukker op fra sjælens dybeste kerne
Cappuccino, espresso og popkultur
Jeg tager min sort det er det eneste der dur

En fuldendt oplevelse uden sin lige
En god start på en hver dag vil jeg vælge at sige


 

Med venlig hilsen

Michael

Fiaskomand, mand!!

 Tirsdag d.19 September 2006 | Michael | Everyday life
For fjorten dage siden præcist idag, holdte jeg med at drikke kaffe. (Bare fordi jeg kan, og så er det godt for mine tænder)

Og jeg elsker altså kaffe, så meget at jeg engang skrev et digt dedikeret til produktet. Nå men nu vil jeg blotlægge, for dig kære læser, at det absolut ikke er nogen god idé at bryde med sine gode vaner. Jeg har det sidste stykke tid haft ondt i mit anus, som resultat af temmelig hård afføring (Se også: jeg ville hellere skide en lille ananas, som vender med bladende først, vel at mærke!! Ja, eller et juletræ pyntet med ninjastjerner, ville bare være "a walk in the park").

Men nok om min ende.dk - Det er naturligvis fraværet af kaffe i min tarmflora der resultere i træg mave, for at udtrykke det pænt! (Bemærk: Jeg har altså drukket kaffe fra før jeg fik min første mælketand - Ja tak! kan jeg få den Latté med modermælkserstatning?)

Og dette er bare toppen af møddingen, som inkludere rendevouz med ekskærester med nye nyrige audiplayboykærester, punkterede cykler, skåret mig på mit toiletskab under barbering, total glemsomhed på arbejdet og dybe sorte rande under øjnene (Det sidste passer ikke, jeg er hele tiden smuk!!)

Men igår var trods alt prikken over iét, dråben der fik det halvtomme bæger til at flyde over. Jeg skulle ind i opgangen, nøglen penetrerede den ganske uhensigtsmæssigt lavt placerede cylinder og jeg skubbede den tunge dør op, mens jeg kiggede mig over skulderen. Idet jeg, i mine egne uspolerede tanker drejede hovedet, blev det pludseligt mødt af en urokkelig dørkarm. Jeg knaldede simpelthen ansigtet direkte ind i dørkarmen. Afventende kiggede jeg længe, foroverbøjet ned på det kølige terrazzogulv, som i mine tanker omlidt ville være overfosset med blod. Jeg mærkede efter - ingenting!

Jeg grinede lidt for mig selv og fortsatte min færd op af trapperne i opgangen, som nu forekom mig underligt forandret. Og så var det kraftedeme, oven i nøglefumleri og lettere perforeret pandeskalp, den forkerte opgang jeg var gået ind i!!

Tak for det verden!! Nåå, det var så lidt Michael.

Succesmand, mand!!

Yasmina, tuuuusind tak for min nye indretning, du har et indbygget feng shuy kompas i hjernen, pas på ikke at gå for tæt på mikrobølgeovne og elmaster. Og tak for kaffe, nys! Og du laver mad som ikke engang gud havde forestillet sig muligt, med de råvare han selv har skabt. Og han så det var godt, amen.

Jakob og Randi skønne mennesker. Tak for velvillig udlån af golf 3 og tak for dejlig mad. Kom og få en kop kaffe med mig i denne uge. Basta.

Martin, tak for lån af pumpgun. Jeg hævede alle pengene i banken, så jeg kan snart betale dig for duer og hagl.

Mads og Sandie, altid velkommen hos jer, altid velkommen her.

Tommy og Glennie - Feeeeed film, tusind tak for lån. I kommer bare, når I skal bruge noget jeg kan være behjælpelig med.

René, den bajer bliver fandme snart!

Mette hils din mor og sig tillykke, og tak for besøg!

Niels, for at dele det her fantastiske sted på nettet med mig, er jeg dig evigt taknemmelig.

Familie, fordi i ALTID er der for mig og dem jeg holder af. Tak for stolen, den er jo kanonfed.

Pis på om man har en lortemåned, når man har sådan nogen dejlige mennesker omring sig.

Hverdagsfødselsdagsfest

 Mandag d.18 September 2006 | Michael | Everyday life
Det er en gave at blive ældre... Og hvis man betragter hver dag som en gave, kan man også betragte hver dag som ens fødselsdag.

Nu skal du spørge dig selv! (Model til erkendelse af for lidt fødselsdag i dit liv!)

-Er min hverdag grå og kedelig?
-Bruger jeg ord som "trummerum" og udtryk som "slå tiden ihjel"?
-Siger jeg, "så er vi her igen!!!" Når jeg møder på arbejde efter en weekend?
-Er jeg ham i køen som irriteret råber "Ka I da for fanden ik åbne kasse to" til kassemadammen i supermarkedet, selvom jeg bare skal hjem til en tom betonkranie lejlighed og se tv2 og spise mikroovnsmad?


Kan du svare ja til disse spørgsmål, så start din dag med en lille fødselsdagshilsen til dig selv! Syng "hip hurra det er min hverdagsfødselsdaaaag" og snart vil du se, at fuglene synger så smukt og træerne bliver grønne (hvis det da ikke er skod-dansk-vinter-sjap-pis-pløre-møg-wannabee-ispolen vejr!). Mennesker du ikke kender vil smile til det nye menneske du er blevet.

TILLYKKE  MED FØDSELSDAGEN NIELS - Masser af kys, kram og kærlighed til dig...

Og Nielse, du skal naturligvis også ha en fødselsdagssang.

Og hey Niels du er ikke gammel... Du er bare gammelklog

Hvornår er man gammel?

 Mandag d.18 September 2006 | Niels | Tanker om livet
Hvornår/Hvordan får man prædikatet gammel?

Er det ens alder der bestemmer det?
Er det ens sind? Hvordan man tænker?
Er det hvilke bedrifter man har opnået i livet?
Er det væremåden?
Eller er man bare gammel når man tænker over om man er det...?

Jeg er sgu lidt i tvivl om jeg er gammel eller ej! Jeg er tit blevet kaldt gammel af forskellige årsager, men jeg er da forholdsvis ung af alder. Med forholdsvis menes yngrer end gennemsnittet, og langt fra pensionsalderen. Men det er som om at man kommer til at tænke over om man er gammel eller ej, hver eneste gang et skarpt hjørne bliver rundet. Hva fa'en det er jo ikke dårligt at blive gammel, så er man jo stadig i live! (Sagde den gamle mand)

6 om dagen

 Søndag d.17 September 2006 | Michael | Everyday life


Tænk at man kan blive i godt humør af en citrusf....

Og så skal I fandme ikke komme og sige, at de ikke selv bér om det!!

Hørt hos fodlægen

 Torsdag d.14 September 2006 | Michael | Everyday life
Sagen er den at jeg.... Øhm jeg har en ven, som har ondt under foden. Og vi har diskuteret lidt frem og tilbage hvad gevæksten som forårsager smerten, kan tænkes at være! Ja og nu listede jeg mig lige til at tage et makrobillede af hans nøgne fodsål!?

Jeg vil lade det være op til sygolæserne at bedømme, ligtorn eller fodvorte??

fodting

En ting er sikkert, han er fandme da klam, ham min kammerat dér. Kraftedeme om det ikke er en fed heksefodvorte. Ad ad ad for fanden klamme afskums-vorte-wannabee-menneske. You disgust me.

Godt at det IHVERTFALD ikke er mig der har sådan en på foden der.

Smil til verden - stigmata

 Onsdag d.13 September 2006 | Michael | Everyday life
Oh shit..

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om der er nogen/noget der prøver at fortælle mig noget. Det startede med at jeg læste "den niende indsigt" og nu er min hjerne åbenbart hypermodtagelig overfor det okkulte!! Et stort åbent sår overfor ectoplastiske (?) energier.

Advarsel: Det næste er ikke for folk med sarte nerver eller frugt allergi.

MANIFESTATIONEN:

fruitysmiley

Nogen er bange for klovne!! Andre tror på korncirkler... Men det er fandme svært ikke at være i godt humør, når morgenbordet smiler til én.

Jeg forsøgte selvfølgeligt at gennemføre et oralt samleje med smileyen... KIG IKKE FORDØMMENDE PÅ MIG!! Sex med nedfaldsfrugt er ganske lovligt i DK, sig ikke at du aldrig har været på frugtbordel... Hvorfor er det ok for kvinder og ikke for mænd?

Og hvorfor er DK så forskruet at dyresex ikke er ulovligt?

Jeg stiftede for første gang idag bekendtskab med ordet DYREBORDEL. HVAD FANDEN SKER DER? Nåå ja, så længe det er godt for tourismen. FØJ!! SYGT!!

De kære små

 Tirsdag d.12 September 2006 | Michael | Everyday life
Kære dagb(l)og

Just to get the story straight!! Jeg arbejder deltid i en skole fritidsordning på en privatskole downtown...

Vi var på vej hjem i en af de gule bybusser. Den nye markedsplads for gratisaviser et yndet medie blandt mine små venner i bus nr. 11. 2.trins modellen til at markulere, set med børneøjne, uduelig journalistik til konfetti. Det er en helt ny bus når vi er steget af, tapetseret med alverdens minutuøst iturevet abstrakt decopage af bogstaver, billeder og tryksværte, pyntet som et løsesumsbrev på fire hjul eller hvor mange en bus nu er udstyret med.

Nå men et par af tøserne sad og diskuterede et billede i avisen og blev ved med at påstå at der var et billede af mig i avisen, hvortil jeg jo måtte svare nej... I har jo fuldstændig knald i låget tøser (sagt med Arne stemme). Men de blev hårdnakket ved med deres påstande!! Jeg prøvede, at forklare dem at det altså ik.... Så var det lige jeg så, at det var et billede af Brad Pitt.

Og nå ja, det kan da godt være at jeg ikke lige opdagede da fotografen tog det billede af mig..


Who am I kidding, jeg er sgu da lækrere end Brad, bare på en lidt mere jysk måde?!?

Dagpenge

 Tirsdag d.12 September 2006 | Niels | Tanker om livet
En statslig foranstaltning til sociale tabere der ikke gider at arbejde?
En opsparing i en fagforening, til tider hvor man leder efter nyt arbejde?

Begge er mødt! Hvis det er det første er man en samfundsnasser, ellers er man en lille stakkel. Hvorfor er det så ilde set at være arbejdsløs, hvorfor føler man sig så taberagtig?

Test

 Tirsdag d.12 September 2006 | Niels | Film og tv
Jeg sad foran skærmen i lørdags og testede min paratviden, men sad med en underlig tom fornemmelse i maven bagefter. Kæft hvor har jeg da lige spildt min tid! Jeg vil godt vove den påstand at jeg kunne ha forudsagt de fleste af landsresultaterne.

Jeg synes det er fuldstændig absurd at sammenligne klogskab og viden ud fra 70 tilfældige spørgsmål. Er man klogere, eller har man mere paratviden, end andre fordi man ved hvem der har sunget sangen "superliga"?

Paratviden er en samling af viden der er opnået igennem studier eller erfaringer, hvilket åbenlyst vil favorisere en højere alder og længden af uddannelse. Hvilket osse tydeligt bliver bevist i at aldersgruppen 12-20 ligger under landsgennemsnittet. Derudover kommer der en masse sammenligninger af hvem der er klogest. F.eks. Gifte er klogere end singler og dem med kæreste, ja self de ikke gifte skal jo have gruppen med de 12-20 årige med i statestikken! Tror du på julemanden? Sjovt nok så vinder dem der ikke gør, hvilket sandsynligvis, men overhovedet ikke nødvendigvis, er erfarne, klogere og rationelt tænkende mennesker. Resultatet viser osse fuldstændig overraskende at det er folk med en videregående uddannelse der er klogest. igen har man de 12-20 årige der tæller ned. og hvordan udover erfaring skulle man ellers kende skagensmaleren P.S. Krøyer eller kende til oliekrisen i '73, og hvad med at det var Nørgaard der parterede en hest i '70? Pudsigt nok kommer der osse landssammenligningen hvor østjylland og Hovedstadsområdet er klogest! Det skulle vel aldrig være fordi at netop disse landsdele huser de største universitetsbyer og uddannelsessteder i det hele taget. Prøv at fjern tilflytterne fra statestikken og se hvordan det ser ud!

Til dem der ikke klarede sig så godt, bare glem det det var en dålig test, i kan godt være kloge selvom i ikke kender alle medlemmerne i Gasolin og ikke vidste at "De fire temperamenter" er skrevet af Carl Nielsen. (Godt klaret knægt, klap dig selv på skulderen)

Nå ja! Vi behøvede da heller ikke en sådan test for at bevise det åbenlyse: Mænd er klogere end kvinder!

Kære dagb(l)og

 Mandag d.11 September 2006 | Michael | Tanker om livet
Så var det jo lige, at jeg tog mig selv i at få hjertebanken af en bil...

Jeg har lige haft min ekskæreste (se også: forhenværende armcandy-blondine med store babser) på morgenvisit. Vi snakkede lidt frem og tilbage om vores nye liv og nye bekendtskaber (Uhm, nys nys), hvilket vi er så begavede at kunne uden at kaste ting, dyr eller fødevarer efter hinanden.

Lad os slå fast. Jeg er en mand! Og de ubesvarede spørgsmål om sexuel interaktion skurede i min primat-hjerne. Det uundgåelige faktum, at jeg måtte spørge om hvor vidt de havde taget deres forhold blev da også snart udløst:

HAR I KNEPPET? - HAR HAN EN STOR PIK?

Sådan.. Virkeligheden består i at jeg allerede ved at manden er min økonomiske kontrast, diametrale modsætning, med en indkomst på 150 kilo om måneden og en fed audi i indkørslen og så er han bare "heeeeelt vildt sød". Der kan jeg ikke rigtigt være med, så jeg må jo finde noget andet at hævde min maskulinitet på Jeg er ihvertfald lækrere!!

Og ja, eftersom hun ikke havde sin store tunge skoletaske med op, havde jeg hurtigt regnet ud, at hun havde lånt hans bil.... Audi a4 2,6 liters drop-top-lys-læderstue-kapitalist-udstrålende-jeg-kan-det-hele-fordi-jeg-tjener-boxen-verdensmands automobil. En bil som kan få selv mig til at udbryde - SÅDAN EN MAND VIL JEG OGSÅ HA!!?? - Og jeg er altså ligeså straight som en flush!

Vi snakker en bil, som kan få den mest rettænkende og gennemfornuftige statistiker til at spille lotto!

Bevares!!! Jeg er da vældig glad for min cikel og jeg er heller ikke sikker på, at mit ego kan være i sådan en bil alligevel.

Peace out - love ya´ll

Lingo

 Søndag d.10 September 2006 | Michael | Tanker om livet
Nu har jeg længe gået og funderet over diverse madreferencer og underfundigheder i den danske sprog brug. For at præcisere er det ord som sejt, fedt og cool...

Jeg forstår frustrationen hos dem som skal lære det danske sprog. Og det her er kun toppen af isbjerget!!!

Eks:

Det er hot, at være cool, men ikke fedt at være fed.

Jeg ved godt at "cool" ikke er et dansk ord, men det er lissom om at "koldt" ikke har samme følelse til sig... Og vi ved jo godt at vi er cool, vi er jo skandinavere for pokker, vi er jo bundfrosne for satan. Vores forfædre traf valget, at bosætte her på den nordlige halvkugle for os. Og nu spørger jeg lissom for at modbevise Darwins evolutionslærer - Hvorfor har vi ikke mere pels? Hvorfor har sydlandske befolkningsgrupper hår (Bittert: og skægvækst) som grisleybjørne. Det er sgu da os der pis-hamrende-knokkel-fryser bare fordi en eller anden idiot, ingen kunne lide, greb et stykke stof i luften og tænkte her vil jeg bygge, her vil jeg bo!?

Nå men det var et sidespring, på den tekstuelle manér naturlich. Weitergehen:

Hvis man servere for gammelt og sejt kød i en ret kan man selv ende i retten også selvom man er i sin gode ret til at servere det. Og det er ikke sejt at komme i retten (Nogle folkefærd ville endda kalde det barbarisk og kannibalistisk).

Men så kan du lære det!! Lære hvad spørger jeg?? Det er som om man bare implicit ved hvad det er man skal lære!!

Nå men for at opsummere: Det er sejt at få en mør bøf, men det er ikke mørt at få en sej-filet, for de lugter af fisk. Der er penge i luften i Esbjerg men det er ikke fedt at lugte af sej. Det er koldt i Danmark, men det betyder ikke at det er cool at bo her. Og jeg ved jeg har ret, når jeg siger at vi alle burde rette på vores holdning når vi nyder en ret selvretfærdigheds-shavarma serveret kold og kynisk i en ret så tarvelig og kold restaurent i det fordærvede kødmarked vi kalder DK.

Man kan lave pølser, men dem skal man ikke spise... Man kan også købe pølser, men bemærk; de fleste er lavet af svin, men man kan dog finde eksempler på nogen der er lavet af en slagter!!

Ja, det danske sprog kan godt være lidt af en kamel at sluge.

Operation X

 Torsdag d.7 September 2006 | Michael | Film og tv
Ja, nogen gange er det ikke rart at blive på fornavn med Danmark. Tag nu bare Rudi Frederiksen, som ufriviligt blev statist i manegen i Operation X (Normalt ville der her være et link til programmet, men har i set priserne på tv2´s internetkanal, det er jo optrækkeri, måske skulle de lave et program om det!!)

Operation X må absolut være det program man mindst har lyst til at være ufrivillig gæst i, hvis man altså ikke har klorin bleget hvidt mel i posen.

Super godt trix af Freeway Aps, at vende hele situationen til deres markedsføringsmæssige fordel. Og så møder han op i en dating.dk bil til interviewet, læææækker detalje.

Ja, mine kære medmennesker, det er ikke lykken at være kendt.

Re: sygo Irvin kondolance

 Tirsdag d.5 September 2006 | Michael | Everyday life
For at følge op på Niels oplæg vil jeg supplere med et billede af Steve, så vi alle kan huske ham som den han var!

sygosteve

Sååå det fodringstiiiiiiid.....

Ja, det er et lille bitte spædbarn han har med ind til den søde krokodille!!!

Steve Irwin er død

 Mandag d.4 September 2006 | Niels | Film og tv
Jægeren blev fanget!

Jeg må indrømme at jeg aldrig har forstået hysteriet omkring den mand. En nærmest barnlig mand der helt uden foragt boltrer sig med alverdens farlige dyr, og i samme åndedrag desperat prøvede at gøre hipt. Jeg undrer mig over hvordan det kan nå primetime nyhederne at en mand, der i så udstrakt grad leger med døden, er død. Det er jo ikke en nyhed, det var et uundgåeligt faktum at den mand skulle blive dræbt utidigt af et tillfældigt dyr. Manden yndede jo at opsøge og tirre dyr der bevist er livsfarlige. På dr sagde de at han kun blev 44 år men, med al respekt for de døde, jeg synes de er utroligt at han blev så gammel...

A-Z

 Fredag d.1 September 2006 | Niels | Waste of time
Hvem er den idiot der har valgt at kalde et dansk supermarked for A-Z? Er det ikke diskrimination over for de resterende bogstaver i det danske alfabet? Hvis de har alt fra A-Z hvad så med øl, økser, æsker, æbler osv. osv.

Kropslugt

 Fredag d.1 September 2006 | Niels | Waste of time
Hvis du selv kan lugte det, så kan andre sikkert osse!

Ville du stå ved siden af dig selv i bussen? Du ligner ærlig talt ikke en der kommer direkte fra fodboldtræning. I er 2 i elevatoren, lad være med at spille uskyldig! Madvarer som makrel og hvidløg af giver en ret kraftig dunst, vi ved det, du ved det så gør dog noget ved det.

Alle indlæg
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Tanker om livet (284)
Den digitale verden (44)
Waste of time (157)
Everyday life (247)
Film og tv (75)
Fiktion (44)
Corporate (14)
Spørg Sygo (17)
Gæstebloggere (8)
The book (5)
Problemknuser (23)
Den gode idé (17)
Sexuelle eskapader (47)
Politik (14)
Smagsdommeri (36)
Jeg spørger bare (39)
Dagens ord (43)
Er du min far - Se også: lookalike (8)
Er det bare mig eller... (34)
Kender du det... (17)
Så så man lige mig... (24)
Jeg tegner og fortæller (8)
Selvafvikling (9)
3 trin (1)
Januar 2011 (2)
December 2010 (10)
November 2010 (1)
Oktober 2010 (10)
September 2010 (14)
August 2010 (11)
Juni 2010 (1)
Maj 2010 (1)
April 2010 (3)
Marts 2010 (1)
Januar 2010 (4)
December 2009 (13)
November 2009 (12)
Oktober 2009 (21)
September 2009 (21)
August 2009 (25)
Juli 2009 (30)
Juni 2009 (32)
Maj 2009 (35)
April 2009 (31)
Marts 2009 (24)
Februar 2009 (30)
Januar 2009 (40)
December 2008 (26)
November 2008 (36)
Oktober 2008 (36)
September 2008 (29)
August 2008 (27)
Juli 2008 (19)
Juni 2008 (37)
Maj 2008 (22)
April 2008 (22)
Marts 2008 (29)
Februar 2008 (43)
Januar 2008 (43)
December 2007 (21)
November 2007 (28)
Oktober 2007 (40)
September 2007 (17)
August 2007 (27)
Juli 2007 (34)
Juni 2007 (34)
Maj 2007 (24)
April 2007 (21)
Marts 2007 (21)
Februar 2007 (21)
Januar 2007 (33)
December 2006 (19)
November 2006 (22)
Oktober 2006 (19)
September 2006 (23)
August 2006 (29)
Juli 2006 (33)
Juni 2006 (8)