Hurtig bollende mentalitet

 Torsdag d.29 Juni 2006 | Michael | Everyday life
Har du nogensinde følt at du står i kø hele tiden. ”Du er NU nummer tre i køen, vent venligst på en support medarbejder”. I telefonrøret itererer muzakken i uendelige loops så du til sidst har glemt al din vrede. Du er en lallende idiot inden ti minutter med de samme 30 sekunders perfekte humør dæmpende popmusik i øret. Du reduceres til et nummer, du reduceres til en mumlende idiot der ikke kan finde de rigtige ord når du endelig får betjening, du reduceres.

Milevide menneskemasser moser sig igennem kasselinien i det lokale storcenter ligesom intetanende flok gnuer der krydser en kaffelatte grumset flod fyldt med krokodiller. Træk et nummer, stå i kø, vær konform. Vi står der bare, afventende, åbne, sårbare. Der er ingen tid at spilde, du skal på arbejde, du skal spise rigtigt, du skal lugte sådan, du skal være ”normal”.

Og så var der Anna den søde gamle dame på 96, i skrivende stund, der pludseligt stod og ramlede ude foran min dør. Jeg kiggede ud af dørspionen og kunne ane en krum ryg i periferien. Hun prøvede forgæves at låse døren op igen og igen. Her sidder jeg i mit eget skrivende univers og bliver intet anende et offer i en lettere dement dames hjernespind. Jeg åbner døren og hun kigger en smule forvirret på mig, med sine tørre grå øjne, men udbryder så: ”Nå, jamen så er du kommet”.

Lettere afvæbnet (se også: totalt forvirret) prøver jeg, at forklare hende at hun altså ikke bor her men nedenunder. Hun er øjensynligt ligeglad med mig (ham der står i døren, i bar overkrop og militær knickers) og trasker uimponeret ind i mit køkken ligesom om hun havde boet der i 45 år.

Pinligt her står Anna og jeg i vores største fællesstund nogensinde, en dame på 96, rask og rørig og så ligger der rester af quickbolledej på bordet og den vinflaske jeg brugte som kagerulle står der stadigt helt støvet som man forestiller sig støvet fra et fint fransk vinslot.

Hun fabler usammenhængende løs om nogen der skulle komme i en rød bil fra København. Da jeg viste hende ned i hendes egen lejlighed var hun lige ovre og prøve sin nøgle i en anden dør også for ligesom at være helt sikker på at det nu ikke var hendes etage. Jo tættere vi kom på hendes lejlighed jo mere øredøvende blev hendes fjernsyn og det var ikke engang højt i dag. Opgangen lugter som den plejer, indeklemt fordi et eller andet emsigt fjols lukker det hver gang det bliver åbnet og sol og fuglekvidder titter ind.

Anna virkede lettet over at komme ned til sig selv og utroligt roligt i forhold til at der stod en fuldstændig fremmed mand i hendes ganske nydelige hjem. Da jeg går op prøver jeg at ryste frustrationerne over ikke at kunne hjælpe hende, af mig. I kender det sikkert, situationen kører på repeat inde under kranie skallen, indtil man finder ud af hvad man skulle ha gjort. Men nu væk fra dagdrømmeriet, er det bare så uendeligt meget forsent at være helt.

Men pointen: Pinligheden, quickboller! Hvorfor fanden skal det hele gå så stærkt. Zap zap.

Moralsk middag

 Tirsdag d.27 Juni 2006 | Niels | Everyday life
Hvad skal vi have til aften? Inspirationen skulle i dag findes i en af de utallige kogebøger, man meget sjældent får åbnet. Der blev bladret igennem flere mundvædende retter med fisk, oksekød og kylling indtil vi kommer til endnu en lækkert udseende ret ”kanintærte med bagt tomat og salvie”. Min kones øjne nærmest løb i vand mens hun ytrede, nej hvor er det synd…!

Hvorfor, spørger jeg så, er det mere synd at spise en kanin end alle mulige andre dyr? Hvad gør at vi ikke har ondt af kyllingen, grisen og koen? Er det ikke mindre rigtigt at spise dyr der er avlet og opdrættet til det formål at dø for os konsumenters fornøjelse? Og hvordan kan det være at vi får det bedre af at spise frilands grise og kyllinger med mere albuerum, de skal jo stadig bare dø og fortæres. Giv dem et bedre liv, så har de det sikkert bedre med at skulle ligge på din tallerken, synes at være indstillingen! Ja hvad med dine kæledyr så? De får et super liv med ren forkælelse, det burde jo så være de dyr man med bedst samvittighed kunne spise.

Stop dobbeltmoralen og æd nu bare de dyr, de smager jo dejligt. både kaninen, hesten, hunden og burhønsene…

Bon appetit

En fed og grim tendens… på den gode måde!

 Søndag d.25 Juni 2006 | Niels | Film og tv
Et nyt underholdnings aspekt er blevet tilført sommerens mange sportsbegivenheder, en tendens der fremhæver de fede og grimme og ophøjer dem til stjernestatus. Det er en konsekvens af de smarte stjernes selvophøjelse og arrogance, et klart koncentrationssvigt der har gjort de smarte dårligere og sat de grimme i et bedre lys.

Jeg selv sidder i denne tid klistret til skærmen og følger de bedste fodboldspillere kæmpe for prædikatet Verdens bedste fodboldhold. I de mange timer foran flimmerkassen har jeg nydt at se stjernerne falme og små, grimme og fede spillere lyse op. Det er ikke for at fornærme nogen, men det er bare lidt sjovere at se et skønheds udfordret individ nikke til en bold, eller en lille fed hjulbenet mand løbe hurtigt, end det er med de ”normale” spillere. Fodbold var blevet en kommerciel vare hvor de unge og smukke tjente flere penge end dem der faktisk kunne spille bold, hvor vi har Beckham som den overskyggende personificering af dette fænomen. I dag ser vi dog de nye stjerner der enten er langt over kampvægt, har kæmpe overbid, er overdimensioneret, eller bare er grim. Det er folk som Ronaldo, Messi, Crouch, Ronaldinho, Ribery, Oliver Kahn og Rooney der gør det sjovt at se fodbold.

Hvorfor ser vi så denne tendens? For det første er det folk som førnævnte Beckham der har for travlt med at gå til jet set party, lave reklamer, tøj kollektioner, parfume osv. Osv. At de glemmer at træne og udvikle boldtalentet. Grimme mennesker har per definition ingen venner, derfor synes de at det er fedt at komme til træning. Dette bakker også op om det faktum at de nyeste stjerner oftest er blevet kendt på at være exceptionelle individualister.
En anden årsag til at man ser flere og flere grimme mennesker på banen, er på grund af damerne. En overgang var det fedt at damerne gad at se bold med os, for så fik man jo lov at se mere af det. Men de fleste mænd er blevet træt af blondinernes evindelige spørgsmål om reglerne, heriblandt offside. Mændene er også blevet træt af spørgsmålet ”Hvem er det?” Navnene står på ryggen kvinde, hold op med at kigge på deres ben! Grimme mennesker har været med til at gøre det mindre attraktivt for damerne at kigge med.

Alt dette er altså ikke en sviner men en hyldest, til de nye og sande stjerner af fodbolden. En hyldest til dem der gør kvaliteten af fodbold bedre og underholdningsværdien højere.

Jeg glæder mig allerede nu til en lille radmager ”kylling” skal forcere bjerge og en halvfed Ullrich med fråde om munden skal kæmpe sig hele vejen til Paris. For ikke at forglemme vores egen danske helt, den tykke og skaldede der var med til at starte trenden i denne kategori.

Mælkeskæg

 Søndag d.25 Juni 2006 | Michael | Tanker om livet
Du og dit selvretfærdige mælkeskæg
Misledt og vanrøgtet som malkekvæg
Spiller på tangenter der tangerer vanvid
Som celle mitose, skaber splid

Spiser knoglerne der kvaser drømmene
Psykologisk krydstogt ud i sømmene
På et hav af plastiske bølger
Ignorance elegance tragikomiske efterfølger

I snorlige rækker marcheres der hovedløst
Tønderne buldre løs pompøst
De få ved deres fulde fem lader hjernen stå på klem
Holder sig på afstand af den gabende lem

Sutter beslutsomt på den rådne sut
Den voksne babys forår er slut
Forfald, frafald og i frit fald
Mindspace dominans mersalg

Hører toner af Mozart, marchere blindt
Lytter intenst, tonerne ringer tertz og quint
Spekulation i livskvalitets økonomisering
Nummerering, indeksering og kapital indplacering

Luk øjnene og slug klatten
Det hele er en smule slatten
Hypnotiserede hindu kvæg
Tør dit selvretfærdige mælkeskæg

Hævnen fra bunden af den sociale rangstige

 Mandag d.23 Juni 2006 | Michael | Fiktion
Hun nynner lystigt medens hun tager sin rutinemæssige nat pisser i chefens ynglings kop.
Hun har på en gang lyst til at skrige og slå, for at få ham til at holde op
Men hun betragter ham nøje gennem ruden, mens han gør sit morgen ritual.
Hele agten kommer til at virke så ussel og så banal.
Han løfter koppen fra bordet og hun opfatter det nærmest i slowmotion.
Som om verden og tiden står stille og har mistet sin evigt gyldige funktion.
I sekundet koppen rammer hans læber gyser det, på engang skræmmende og frydefuldt igennem hende.
Nu kan hun tilskrive sin hemmelige dagbog endnu et fantastisk minde.
Titlen, ”Den stille hævn”.
Som en krimi bog, et fortidslevn!
Ikke som hende
Den moderne kvinde
Fanget i vanens magt
Låst at chefens hensigter og agt
Han skulle jo bare vide
Hun havde urineret i stolen hvor han skulle sidde
Spidserne ville mærke stanken af urin
Sende blikke og misbilligende grin

Jeg er den snigende hævn fra bunden af rangstigen
Det plejer at være manden, der har magten, nu er det pigen.
En nutidig kvindelig Robin Hood på en ukapitalistisk og antiheltinde agtig måde
Hvad hun drives af, er til stadighed en gåde
Hun nynner ordene triumferende gennem sine blodrøde læber.
Synet af chefen er stadigt på nethinden, samt følelsen af, når han klæber
Hun smiler skamfuldt over sin gerning.
Og tænker ikke over at sagens kerne har en dybere mening
Lovgivende og udøvende magt i en og samme person
Retfærdigheden sker fyldest, pro aktion


Fyraften trænger sig på og hun vælger den mørke rute hjem til sit værelse på femte.
Hun træder ud i den kolde, mørke nat og alle minder er glemte
Gaderne lugter af en blanding mellem nyligt faldet regn og asfalt.
Knuger sin stungun i lommen, håber på at blive overfaldt
Rundt om det næste hjørne kunne der gemme sig en voldspsykopat.
klar til at springe frem af mørkets skjul, med en ufattelig agenda og voldsaggregat.
Men voldsmanden kunne ende med at blive offer for en langt værre skæbne
Én énkvindes hær, der enevældigt, er i stand til at kapitulere eller afvæbne.
En regulær møgso, mødt lige ”den tid på måneden”
Hun vil uden besvær trække hans bukser ned, og håne den.
Hun ville kigge ham i øjnene medens hun borer sine lange spidse negle ind i det bløde skræv.
Han ville ikke kunne skrige fordi de mange volt ville lamme enhver muskel i hans krops væv.


Hun når til sin opgang der lugter værre end den plejer.
Blandingen af kogt kål og cerutter rammer én, så man svajer.
Det er hverdags kost for ens næsebor når man bor i et kvarter som dette.
Blokkene så store, at man føler sig så bitte.
Hun føler sig i stand til at kunne indhalere søm uden at blinke.
Det ville være vand i forhold til den her stank, konkludere hun og hilser på sin nabo, den badekåbeklædte sinke.
Nøglen borer sig ind i cylinderen, hun drejer den og døren går op.
Mørket griber hende og omfavner hendes anspændte krop
hun træder ind i sit gemmested, sit helle, sit sanktuar.
Vandrørene dunker og hun tænker flygtigt på viceværten den opblæste nar.
Hun børster sine tænder og det brune vand sprutter ud af det kalkede blandingsbatteri
Situationen antager nyt perspektiv og lejligheden er pludselig det rene frihedsrøveri
Hun tørner ind i sengen alene
Sådan har det været en del på det sene

Quickboller

 Torsdag d.22 Juni 2006 | Michael | Everyday life
Har du nogensinde haft lyst til at starte forfra. Evne, ligesom et barn at sanse på ny, stille sig uforstående, uden alle de unødvendige valg. Ligesom bare trykke på reset knappen og reboote dit liv. 10, 9, 8, klargør til evakuering af legeme 7, 6, 5, slutter sidste kørende processer 4, 3, spænd sikkerhedsbæltet og klargør til nedslag 2, 1…

Det sidste jeg så var en gammel kvinde med en cerutstump i munden og en mælketand i en halskæde. En blomstermark bag hende vejre i vinden og der går nogen få kvinder og arbejder med noget som ikke er helt tydeligt for mig. Den gamle kvinde vil tydeligvis vise mig noget og trækker mig af sted ved håndleddet. Hun forlader mig i vejkanten og peger mig i retning af noget som minder om en by. Vejen er hullet og misligholdt, men det betyder ikke noget for jeg går. Det er nu jeg opdager at jeg ikke har mit eget tøj på og mit ur er væk…

Lige der på kanten af sand erkendelse, lige der hvor jeg er helt og aldeles ærlig overfor dig, helt klar til et nyt liv og nyt perspektiv, vågner jeg af mit dagdrømmeri.

Det var den første gang jeg så ”det” bevidst. Men lad os starte ved begyndelsen af det hele. Mit navn er denne beretning ganske uvedkommende. Om jeg hed Jonas eller Isack er alt sammen er kun med til at styrke dit billede af mig i dit sind og det er netop det vi skal væk fra. Jeg eksisterer jo ikke i kraft af mit navn, mit navn eksisterer i kraft af mig. Men nu må vi holde fokus, for det er jo ikke mig det skal handle om, men ”begrebet”.

Det hele startede med noget så banalt som en pakke quickboller, som jeg havde erhvervet mig i en af de der hadegavepakkelegsspil man spiller til julefrokoster og lignende festivitas der altid ender med skænderier, benægtelse og fortrydelse. For ikke at glemme ophavet hertil, druk og utroskab.
Det sande overdådighedshorn og et display på vores velstand. Et frådseri af en karakter der kunne få den franske adel til at rødme i deres velmagtsdage.

Du kender dem sikkert, bollerne altså, fra dit supermarked du. Færdig mel blanding med gær tilsæt 3½ deciliter vand, lad dejen hæve i 25 minutter form bollerne og lad dem efterhæve i yderligere 25 minutter. Bages i en forvarmet ovn ved 250 grader. Det er jo løgn, de er jo ikke færdige overhovedet, og der er ligenøjagtigt ligeså meget besvær ved at lave dem som almindelige boller af vand mel og gær. Men det skal de ha; De lugter og smager som almindelige boller, men det er bare alligevel ikke det samme.

Men for at komme til pointen var disse boller ikke bare boller (jeg lavede desuden pølsehorn). De var et instrument til at opnå ny erkendelse. Mens jeg sad der i mit ordinære liv og mine tænder kværnede pølsehorn af quickbolledej til en minutiøst findelt grå dej og kødmasse, gik det op for mig, at jeg var klar.

Man skulle ikke synes, at man kan føle en gæld eller et bånd til en pakke quickboller til 18,95 fra Netto. Men lige nøjagtigt denne pakke quickboller gjorde mig i et splitsekund, til et komplet menneske.

Det var ikke det at lave dem, bage dem eller spise dem. Men….

Konklusion: Det sekund jeg krøllede emballagen sammen og den dalede ned i affaldspanden, blev jeg et mere lykkeligt og rigt menneske.
Definition: Nu er disse quickboller for bestandigt ude af mit liv, aldrig mere skal jeg åbne mit skab og ærgre mig over at de står der og optager unødvendig plads. Jeg er sikker på at der sidder en eller anden jakkesæt klædt regnemaskine et eller andet sted og lave cost benefit analyser af quickbolle salg. Men aldrig mere skal jeg indgå som en statestik i hans….

Jeg bliver afbrudt af min telefon.. ”Hej” (Det er min ekskæreste, min liberator, eller en af dem)– ”Hej”

”ja, jeg har det fint, hvad med dig, nå ok, jeg sidder lige og skriver noget om quickboller….. (Lang pause) nå ok.”

Hun ville ikke engang spørge, det var sq nok også en rimelig underlig kommentar at få stukket i øret.

”Jeg ville også bare høre om du var ok.” Siger jeg til hende.

Hendes bror havde ringet til mig tidligere, imens jeg stod med quickbolledej smurt ud over hænderne. Han kunne ikke få fat på hende og havde ikke talt med hende hele weekenden. Det satte jo unødvendige tanker i gang i mit hoved. Var hun mon i god behold. Eller benyttede hun sig måske af ”vis nummer” tricket, hmm ja det er nok mest sandsynligt.

”Men farvel vi ses engang i næste uge..” Der bliver lagt på..

- Vis nummer, vor generations frihed i fængslet.

Hvor kom jeg fra –Jo, jeg følte mig klar i mine intentioner nu! Definition: Denne pakke intet sigende undskyldning for mel havde været en usynlig knude i mit sind som jeg først kunne mærke da den var væk. En psykisk lænke og kugle om mit ben.

Bollernes hævn?

Bollernes hævn får jeg nok at føle når mit fordøjelsessystem reagere på at en stor klump ufordøjet dej sidder fast i min tyktarm.

Ja, tilføjer lægen og kigger mig i øjnene uden at få den helt rigtige nærværende øjenkontakt. Du skal op på afsnit M7. ”Vi bliver nød til at sende dig til vores specialist, en proktomolog. Jeg havde jo godt nok en mistanke om at den hårde knold jeg kunne mærke under maveskindet ville blive et problem på et tidspunkt. Men de psykiske fortrængelser og tilbagevendende mareridt om fødsels lignende tilstande var blevet hverdag for mig.

Som mennesket dog er foranderligt. Jeg vågner af mit tankespind i tankespindet på specialistens brix, med hans finger boret dybt op i mit rektum. Ja, tilføjer han. Ikke noget vi ikke har set før. Jeg var sikker på at hans næste ord ville være, ”Du er et røvhul”. Men også han havde den der professionelle afvigende adfærd, der gør ham ude af stand til at kommunikere på et menneskeligt plan. Det havde næsten været mindre pinligt hvis han havde lavet en joke om at det ikke var den samme finger som han fingerkneppede sin kone eller elsker med, han brugte på mig.

Nå men tilbage til virkeligheden. Tankevirksomhed stopper bestemt ikke fordi man har en totalt fremmed mands finger i røven. Proktomologen fortsætter, du har de typiske tegn på fækalom dannelse, din afføring har igennem lang tid, måske år ikke kunnet passere naturligt igennem dine tarmkanaler. Vi ser det en sjælden gang imellem. Nogen tilfælde er uforklarlige og andre gange ser vi at det er specifikke seksuelt orienterede lyster der frembringer forstyrrelser i tarmflowet. Imellem dig og mig. Manden i den hvide kittel har nu et skælmsk udtryk i ansigtet, var der en patient der yndede at sluge lange stykker gummiregnfrakke, fordi det gav ham en særlig nydelse at trække de lange stykker gummi ud af sin anus gang på gang. Hans ulykke bestod i at mavesyren reagerede kraftigt på gummimassen og smeltede den sammen til en stor klump

… Nu var jeg pludselig reduceret til et usselt perverst pjok, et misfoster. Alt dette på grund af en bolledej, en quickbolledej ovenikøbet. Tanker passerede flimrende i min bevidsthed. En større arkæologisk udgravning af min tarm. Jeg forestillede mig avis overskrifterne i tabloiderne. Nummerplade fundet i maven på ung mand, viklet ind i bolledej. Fyldt med lort det er jeg i hvert fald og alt dette på grund af Quickboller.

Nu skal vi tilbage til midtpunktet

Har du nogensinde haft lyst til at forsvinde, det er nemmere end nogensinde. Du eksisterer på mange måder i kraft af dit forbrug eller eksisterer vaskepulver producenten i kraft af dig. Jeg har prøvet at holde op med at købe et bestemt mærke, og der skete ingenting udover at jeg forsvandt i deres omsætning. Tænk hvad der ville ske hvis jeg stoppede med at købe knækbrød. En ny type forbruger er født, den usynlige forbruger, et spøgelse i regnskaberne. En ubekendt faktor af en uanskuelig betydning. Hvem har magten nu?

Jeg glider væk, evakuere 3, 2, 1 ….

Luften er ligesom en af de der perfekt tempererede sommerdage hvor vinden står stille og alt bare summer af liv. Jeg kigger mig tilbage over skulderen, damen står der stadig og vinker mig af sted. Hun havde ikke talt til mig, men jeg var klar over hendes intentioner. Jeg har en fornemmelse af at det var min tand hun havde der i kæden.

En mors kærlighed

 Tirsdag d.20 Juni 2006 | Michael | Everyday life
Hun havde tyndt blondt hår og den her attitude som kun en for tidlig voksen ung kan have. Med cigaretten klemt fast imellem hendes læber, fortalte hun gladelig de pinligste detaljer om sin, med hendes egne ord ”psyko” familie… Som om hun selv var helt normal… Jeg tænkte tit, at jeg bare ville lade hende tale, for det var som om hun faldt til ro når hun talte om det, ja og så var historierne jo ofte ret sjove.

Hendes far var direktør for et mellemstort medicinalfirma, en stor korpulent mand med dyb bas stemme og med arbejde til op over begge øre. Stresset nok til ikke at nå at føle noget som helst. Hans mor var en velholden ældre dame, residerende i en herskabslejlighed i det indre København. Fin eller ej, en mor forbliver en mor og en mand er og bliver nu altid en mors søn, uanset hvem han er.

Når Farmor kom på besøg var det nærmest en tradition, at hun havde købt underbukser til sin ”lille” dreng. Han gjorde aldrig nogen indsigelser mod denne psykiske terror, han tillod sig måske oven i købet at synes, at det var rart. Og hun mente åbenbart ikke at hendes søn, der nærmede sig de halvtreds, aktieindehaver og direktør i en mellemstor virksomhed, var i stand til selv at klare en så kompleks handling som det jo er, at gå ud at købe sine egne underbukser.

Nu sad vi så der og funderede over hvordan, en så ellers veludviklet og velartikuleret herre, bare kunne rulle om på ryggen som en anden vovse, når hans mor var til stede. Der kommer et tidspunkt i enhver mands liv hvor han simpelthen ikke ønsker at hans mor tænker på hans underliv mere, et tidspunkt hvor man bare siger STOP: ”Mor jeg må tale med dig, fra nu af køber jeg mine egne underbukser!”

Indrømmet, farmoren var en meget insisterende dame, på grænsen til det sadistiske. Og hans oprør er nok i sin tid blevet mødt med et – ”Nå vasker du dem så også selv når du har svinet dem til”. Ser I, direktøren havde nemlig et problem med at holde på vandet som barn. Når han havde haft en af sine episoder, blev hans underbukser altid hængt forrest på tørresnoren i gården. De andre børn i gården var aldrig et sekund i tvivl om at det var hans hoser, da hans navn altid var syet sirligt ind i linningen af hans tøj, ”folk stjal jo som bare fanden”.

Det er ikke engang sikkert at de andre børn kendte til hans sengevæder tilbøjeligheder, men drilles det skulle han. Selvfølgelig, børn forbliver jo børn.

Alle disse minder og traumer havde han naturligvis ikke selv fortalt min søde veninde. Men de lange weekender i København, hos farmoren havde da affødt et og andet sjovt.

Nu sad jeg så med min morgenkaffe, her den anden dag og læste nyheder på nettet. Jeg faldt så tilfældigt over overskriften ”Erhvervsleder impliceret i bilulykke”. Det billede så sku´ da bekendt ud.

Min kære barndomsvenindes far havde kørt sin mercedes frontalt ind i et gammelt egetræ nær ved vejle egnen. Dødsårsagen var dog ikke helt fastlagt, men direktøren havde tilsyneladende fået et ildebefindende. Et ildebefindende forårsaget af to faktorer: længere tids inaktivitet i benene, på grund af fartpiloten, kombineret med for stramme benklæder af en art. Dette havde blokeret blodstrømmen og udløst en blodprop i den værgeløse mands højre lysk. I et desperat forsøg på at afværge smerten, (tage underbukserne af) mistede han kontrollen over sin bil, der som resultat heraf blev slynget mod den gamle eg, der havde taget urokkeligt imod….

For min nethinde så jeg ham sidde der, krøllet om et tusse gammelt egetræ i et skønt kaos af luksus læder og blankt aluminium, med sit navn fast syet i underbukselinningen. Men en mor forbliver en mor og en mand er og bliver nu altid en mors søn uanset hvor han er! Kald det skæbne, jeg kalder det en mors kærlighed.

New Kids on the Blog

 Tirsdag d.20 Juni 2006 | Sygo | Den digitale verden
Wass up, Sygo her! Velkommen til en ny blog på nettet, kontroversiel men fuldstændig irelevant for verdens gang. Jeg har samlet et par unge, men ud i livet velbevandrede, mennesker til at nedfælde deres skriblerier her. De er kendetegnet ved dybe, mærkelige, særprægede, spøjse og tilmed stødende meninger. Der vil blive noget for alle og enhver.

Enjoy!!!

Alle indlæg
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Tanker om livet (284)
Den digitale verden (44)
Waste of time (157)
Everyday life (247)
Film og tv (75)
Fiktion (44)
Corporate (14)
Spørg Sygo (17)
Gæstebloggere (8)
The book (5)
Problemknuser (23)
Den gode idé (17)
Sexuelle eskapader (47)
Politik (14)
Smagsdommeri (36)
Jeg spørger bare (39)
Dagens ord (43)
Er du min far - Se også: lookalike (8)
Er det bare mig eller... (34)
Kender du det... (17)
Så så man lige mig... (24)
Jeg tegner og fortæller (8)
Selvafvikling (9)
3 trin (1)
Januar 2011 (2)
December 2010 (10)
November 2010 (1)
Oktober 2010 (10)
September 2010 (14)
August 2010 (11)
Juni 2010 (1)
Maj 2010 (1)
April 2010 (3)
Marts 2010 (1)
Januar 2010 (4)
December 2009 (13)
November 2009 (12)
Oktober 2009 (21)
September 2009 (21)
August 2009 (25)
Juli 2009 (30)
Juni 2009 (32)
Maj 2009 (35)
April 2009 (31)
Marts 2009 (24)
Februar 2009 (30)
Januar 2009 (40)
December 2008 (26)
November 2008 (36)
Oktober 2008 (36)
September 2008 (29)
August 2008 (27)
Juli 2008 (19)
Juni 2008 (37)
Maj 2008 (22)
April 2008 (22)
Marts 2008 (29)
Februar 2008 (43)
Januar 2008 (43)
December 2007 (21)
November 2007 (28)
Oktober 2007 (40)
September 2007 (17)
August 2007 (27)
Juli 2007 (34)
Juni 2007 (34)
Maj 2007 (24)
April 2007 (21)
Marts 2007 (21)
Februar 2007 (21)
Januar 2007 (33)
December 2006 (19)
November 2006 (22)
Oktober 2006 (19)
September 2006 (23)
August 2006 (29)
Juli 2006 (33)
Juni 2006 (8)