Drengen og ønskesedlen

 Mandag d.31 Juli 2006 | Michael | Fiktion
Der var engang en lille dreng der var så mæt. Han var så mæt at han havde svært ved at trække vejret. Så mæt at han næsten ikke kunne tale. Mæt af mad og ting, der var ikke det stykke legetøj som han ikke havde. Det var i december og juleaften nærmede sig. Familie fra nær og fjern kom på besøg og alle var de oppe hos den lille dreng på hans værelse og spørge ham hvad sådan en lille dreng dog kunne ønske sig? Han kunne se forfærdelsen og misbiligelsen i deres øjne for hver gang de så ham. Han var så mæt.

I år var det anderledes, han kunne ikke fortælle dem hvad han ønskede sig, for han ønskede sig ingenting. Flere og flere spurgte til ham og alle ville gerne begave ham med deres rigdom. For hvert spørgsmål han modtog sank han mere og mere sammen i sengen, den tykke lille dreng. For hver kalender låge der røg af den bugnende chokoladekalender, blev drengen lidt tykkere og svagere og mere og mere apatisk. De andre børn løb rundt i gården med deres sunde og raske æblekinder og kastede sne på hinanden, spændingen lå i luften, de glædede sig, over sneen, over legen, over at komme hjem til deres små familier. Men drengen sov og når nogen kiggede ind til ham, lod han som om han sov.

Det var anden søndag i advent og lugten af tung gammelkone parfume dominerede huset. Oldemor var på besøg. Hun havde allerede været på værelset og drengen havde sovet sin rævesøvn, men betragtede hende gennem smalle øjne. Hun var en magisk gammel dame, hun havde altid et eller andet i ærmet. Hun havde lagt en gammel bog på drengens kommode og mumlet noget af sig. "kærlighedens overflod, forplanter sig i hjerteblod".

Drengen forsøgte, at ignorerer hele menageriet, men nysgerrigheden rev i ham. Det var den første rigtige følelse der havde ramt ham i lang tid. Hans stædighed og nysgerrigheden koliderede og hans små pølsefingre forsøgte at nå bogen, den var for langt væk. Drengen møvede sig rundt i den store seng, og greb en sukkerstok som han havde fået for nogle dage siden. Han fangede bogen og med torsoen halvt hængende ud over sengekanten fik han overbalance og faldt med sit fede ansigt lige ned i det ufravigelige trægulv. Men han havde bogen nu.

Han åbnede bogen ganske forsigtigt og fuld af respekt, for det var tydelivis en ganske gammel bog. Støvet dryssede ham ned i næsen da han begyndte at læse det håndskrevne forord:

Denne bog er ingens ejendom. Erkendelsen vil gøre dig from. For at få, må du lære at gi.

Der stod ikke andet i bogen, ganske tom var den, et for ham uskrevet blad.

Med disse ord, som han ikke helt forstod, ringende i hans sind besluttede han sig for at stå op, men han kunne ikke. Tyngden af hans korpus og hans svage muskler kunne ikke bære ham. Han ormede sig ud på gangen og hen til trapperne. Beslutsomt bevægede han sig ud over kanten. Han ville takke sin oldemor. Lyden af 250 kilo menneske der trimler ned af en gammel knagende trappe er ganske højlydt og ganske ubeskrivelig uhyggelig.

Tjenestefolkene kom farene og lavede et stort ståhej, derefter stødte moderen til helt rådvild i blikket. Din store torsk, hvad har du dog gjort, som om idag ikke var ulykkelig nok. Jamen mor, jeg ville bare sige tak for bogen til oldemor, sagde drengen nu med tårer og næseblod i hele ansigtet. Tjenestepersonalet trådte et stort skridt tilbage og moderen udbrød med tårefyldte øjne: Hvad siger du dog dreng!! Oldemor er jo lige død. Stilhed!

Øjeblikke paserede, derefter minutter, derefter timer, dage og uger. De forsøgte at flytte drengen men kunne ikke løfte ham, urokkelig og stædig som han lå, der for enden af trappen. Tilsidst skrævede de bare over ham, som var han endnu et møbel. Han lå bare der og skrev i sin bog. Skrev til hans knoer var hvide. Spiste ikke, sov ikke, bare skrev. Han svandt mere og mere ind. Man kunne skimte et smukt lille ansigt og blanke øjne bag bogen. Nu kunne han sidde op, og pludseligt kravle. Han kravlede ud til tjeneste folkene i køkkenet og de begyndte at tage sig af ham. Ikke så meget for pengenes skyld, men fordi de holdt af ham.

Han skrev, jeg giver dem mig og de giver mig deres kærlighed. For at få, må du lære at give. Oldemoderens ord begyndte at gi mening. Livet begyndte at tage form og give mening. I den eufori han lige havde opdaget, gik han resolut op på sit værelse og smed alle sine legesager ud af vinduet. Dyre gaver fra eksotiske steder, det hele røg ud. Nu var der tomt. Men drengen kiggede selvtilfreds ud af sit vindue, hvor byens mange fattige forvirret begyndte at stimle sammen. Drengen nikkede til dem og råbte: Tillykke med fødselsdagen!! Folkene på gaden samlede tingene op, smilte til hinanden og skar grimasser af drengen, som han gengældte. Vagabonder og tikkere dansede på brostenene og en gademusikant spillede den livligste polka.

Drengen løb ud på gaden hvor en politimand nu forsøgte at styre gemytterne, drengen sparkede ham resolut i bagdelen og grinede ham op i fjæset og råbte tillykke med fødselsdagen dit kæmpe fjols!! Sdan taler man ikke til ordensmagten din lille laban, råbte politimanden med et undertrykt grin i stemmen.

(To be deleted or to be continued, jeg ved det ikke?)
 yasmina camila
Du er så satans snedig michael. Godt gået!! kys.
 2006-07-31 12:32:44
     

Tilføj kommentar


 

Navn

*

Email

*

Website/blog

http://

Kommentar

smile
wink
wink
wink
wink
*
abonner på indlægget

(Din email bliver ikke offenliggjort eller videregivet til andre!)


Alle indlæg
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Flemming - "ja, jeg tisser i underdrengene om natten ..."
Tanker om livet (284)
Den digitale verden (44)
Waste of time (157)
Everyday life (247)
Film og tv (75)
Fiktion (44)
Corporate (14)
Spørg Sygo (17)
Gæstebloggere (8)
The book (5)
Problemknuser (23)
Den gode idé (17)
Sexuelle eskapader (47)
Politik (14)
Smagsdommeri (36)
Jeg spørger bare (39)
Dagens ord (43)
Er du min far - Se også: lookalike (8)
Er det bare mig eller... (34)
Kender du det... (17)
Så så man lige mig... (24)
Jeg tegner og fortæller (8)
Selvafvikling (9)
3 trin (1)
Januar 2011 (2)
December 2010 (10)
November 2010 (1)
Oktober 2010 (10)
September 2010 (14)
August 2010 (11)
Juni 2010 (1)
Maj 2010 (1)
April 2010 (3)
Marts 2010 (1)
Januar 2010 (4)
December 2009 (13)
November 2009 (12)
Oktober 2009 (21)
September 2009 (21)
August 2009 (25)
Juli 2009 (30)
Juni 2009 (32)
Maj 2009 (35)
April 2009 (31)
Marts 2009 (24)
Februar 2009 (30)
Januar 2009 (40)
December 2008 (26)
November 2008 (36)
Oktober 2008 (36)
September 2008 (29)
August 2008 (27)
Juli 2008 (19)
Juni 2008 (37)
Maj 2008 (22)
April 2008 (22)
Marts 2008 (29)
Februar 2008 (43)
Januar 2008 (43)
December 2007 (21)
November 2007 (28)
Oktober 2007 (40)
September 2007 (17)
August 2007 (27)
Juli 2007 (34)
Juni 2007 (34)
Maj 2007 (24)
April 2007 (21)
Marts 2007 (21)
Februar 2007 (21)
Januar 2007 (33)
December 2006 (19)
November 2006 (22)
Oktober 2006 (19)
September 2006 (23)
August 2006 (29)
Juli 2006 (33)
Juni 2006 (8)