Hvis De ville være så venlig… Tirsdag d.4 Juli 2006 | Niels | Tanker om livet Det er udsalgstid og jeg slog i dag et smut ind forbi, da min status som arbejdsløs alligevel krævede et smut forbi AF inde i byen. Et stort internationalt SALE skilt overlod ikke meget til fantasien, da jeg kom forbi sådan en - lidt for smart til at være sportsforretning så vi kalder det – sneakershop. Da jeg træder ind står der den en mand i sportstrøje og lægger en t-shirt sammen, der bliver udvekslet et stille med glad ”hey” og jeg kigger forventningsfuldt efter en fed cap på udsalg. Minsandten om det ikke lykkedes, 80 kr. for en fed hvid en af slagsen! I min begejstring tager jeg cappen i hånden og vifter lidt med den, mens jeg smiler til manden der er ikke længere folder t-shirts. Han kigger lidt underligt på mig og forstår ikke rigtig min ellers ret åbenlyse hentydning til at han skal få lettet røven og komme hen til kassen. Nå men jeg går hen til ham stadigt viftende med cappen og så spørger han mig ”yes do you have a question?”, lettere forbavset over ekspedientens engelske respons svarer jeg bare ”No, I just want to buy this” og han henviser mig til skranken 5 meter bag mig. Okay dovne fjols tænker jeg og går hen til skranken, og ser en anden mand komme hen for at betjene mig. Jeg vender mig om og ser at det dovne fjols lunter ud af butikken med en bærepose i hånden, manden der betjener mig har tøj med butikkens logo og navneskilt på. Jeg følte mig lidt dum da jeg indså det faktum at, det dovne fjols faktisk bare var et venligt og hjælpsomt individ. Jeg ved ikke om det bare er mig, men for mig var det åbenlyst at han var ekspedient. Jeg er faktisk i tvivl om det var mig eller ham der hilste først, men det er vel meget normalt at man hilser i en sådan lille butik. Dem der arbejder i butikken har jo en bagtanke om at få solgt noget, jeg har det faktisk som om at venlige mennesker jeg ikke kender altid har en bagtanke. Men hvorfor kunne bagtanken ikke være at give luft i en altid suspekt verden, det er da en meget hyggelig gestus. Jeg mindes da også at man hilste meget mere på fremmede i gamle dage, nu gør man det kun hvis man er på landet eller det er nytårs aften. Jeg synes da det er rart at der er nogen der hilser, man føler sig mere hjemme og blandt venligsindede folk. Hermed en opfordring til at sprede lidt glæde i hverdagen, med et simpelt hej. Hvis du ikke vil føle dig mærkelig kan du jo starte med at hilse på naboen, postbudet, buschaufføren, kasseekspedienten osv. osv. | |||
Jamen du er jo selv inde på problematikken. Folk tror jo pr. definition at man er stjernepsykopat hvis bare viser tilstedeværelsen, af initiativ, til et stref af venlighed. Faktisk tror jeg også selv at venlige folk er lidt bløde i bolden. Det må jeg gerne mene, 1. fordi jeg selv er venlig 2. bare fordi jeg gerne må Spasser. (Ytringsfrihedsillusion). Jeg bliver også selv antastet af underlige fremmede når jeg kigger tøj, der var endda engang en der børstede min jakke af, fordi hun troede jeg var en mannequin. Kompliment eller meget langsomme stener bevægelser? 2006-07-04 20:56:57 | |||
Nå fuldstændig fremmede anstiger dig med en venlig mine, hvad tænker du så? 1. Er han mon blød i bolden 2. Er det mon skjult kamera 3. Er det mon nogen der er ude efter mine værdigenstande 4. Er de ude på at bolle? 2010-01-18 20:58:55 | |||
| |||
|
|||
